07.10.08
Historisk dom for racistisk overfald
Retten i Århus valgte i dag at skærpe dommen for et racistisk overfald mod en somalisk kvinde. De to dømte, en mand med tilknytning til White Pride og en kvinde, fik forlænget deres straffe efter § 81 stk. 6. der siger at gerninger med baggrund i andres etniske oprindelse, tro, seksuelle orientering eller lignende kan udløse hårdere straf . Det er første gang denne paragraf tages i brug.
Det voldelige overfald resulterede derfor i en dom på 4 mdr. fængsel til kvinden og 80 dage til manden.
Nazi musik distributører kan udleveres til retsforfølgelse
Justitsministeriet har nu besluttet at to Blood and Honour distributører af nazimusik kan udleveres til Tyskland. De to mænd, en dansker og en tysk statsborger, kan indgive udleveringsafgørelsen for en domstol, hvis de vil modsætte sig udlevering. Statsavokaten i Frankfurt har krævet de to mænd udleveret til retsforfølgelse for at have distribueret nazi musik til Tyskland gennem forlaget Celtic Moon (Læs om Celtic Moon i Nyhedsbrev nr.78/79). Enhver form for nazistisk propaganda er ulovligt i Tyskland. De to har været anholdt siden august, da anklagemyndigheden har vurdert, at forholdene falder ind under den danske racismeparagraf. Se også arkiv s. 13 og 11
26.09.08
Varetægtsfængsling forlænget af nazi musik distributører
De to Blood&Honour distributører af nazimusik-CD'er, som på begæring af tysk politi blev fængslet den 27. august, har fået deres varetægtsfængsling forlænget til 8.oktober. Det drejer sig om en tysk og en dansk statsborger, som begge kræves udleveret til retsforfølgelse i Tyskland. Udleveringssagen ligger til afgørelse i justitsministeriet. Se også i arkiv s. 13 og 11
16.09.08
Ankesag mod White Pride droppet
I sagen fra Århus hvor 5 medlemmer af White Pride d. 3. sep. hver blev idømt 60 dages fængsel, har statsadvokaten i dag opgivet en ankesag. Anklagemyndighedens ønske om at få de fem mænd dømt efter paragraffen om politisk motiveret vold, der giver op til måneders fængsel, kan efter dommen ikke forfølges, da der af dommeren blev lagt vægt på at overfaldet var et personligt opgør. Da den afsagte dom med tilhørende forklaringer vil lægge til grund for en ankesag, er en sådan blevet opgivet. |