Danmarks globaliserede indenrigspolitik

Den konkrete sag om Muhammed tegningerne begyndte for knap 5 måneder siden med offentliggørelsen af 12 karikerede tegninger af Muhammed.

Men skal man forstå hele problematikken og omfanget af reaktionerne, må man gå længere tilbage i tiden og grave politisk dybere. Det, som startede med at være indenrigspolitisk mudderkastning, er nu endt med et globalt vredesudbrud.

Indvandrerfjendsk politik

Det er ikke tilfældigt, at det er Jyllands-Posten, som vælger at bringe tegningerne. Avisen er liberal og støtter den liberal-konservative regering under ledelse af Anders Fogh Rasmussen, og hvis parlamentariske støtteparti er Dansk Folkeparti. Et populistisk, højrenationalt parti, hvis mærkesager er vendt mod indvandring og islam.

Jyllands-Posten valgte at bringe tegningerne på trods af at religionsforskere, som var blevet spurgt til råds forud for offentliggørelsen, havde frarådet det.

I februar 2005 var der parlamentsvalg, og regeringen sidder nu i anden valgperiode. Ved valget gik Dansk Folkeparti frem og sidder nu med 24 (ud af 179) mandater i Folketinget. Venstre og Konservative udgør tilsammen ikke et flertal, derfor har Dansk Folkeparti som parlamentarisk garant for regeringen fået stor indflydelse på politikudformningen. Det har bl.a. betydet en yderst restriktiv integrationspolitik. For at kunne blive familiesammenført skal man være over 24 år, man skal stille en bankgaranti på 50.000 kr., man skal påvise en bolig, som ikke er mindre end 50 kvadratmeter. Tilknytningskravet til Danmark har stor betydning. Er den famililiemæssige tilknytning større til hjemlandet end til Danmark, får man ikke lov til at bosætte sig i Danmark. Når man vil søge om permanent opholdstilladelse i Danmark, skal man have boet i landet i 7 år, man skal bestå en særlig danskprøve, man skal skrive under på en tro-og-love-erklæring om at overholde de danske love og værdier. Vil man søge om dansk statsborgerskab, skal man have boet i landet i 9 år, man skal bestå en danskprøve på højt niveau samt en prøve i danske samfunds- og kulturforhold (sidstnævnte prøve består af 40 spørgsmål, hvoraf de 28 skal besvares rigtigt for at bestå). Man må ikke have gæld til det offentlige, man skal have haft arbejde de sidste 4 år ud af 5, man må ikke have overtrådt bestemte straffelovgivninger. Torturofre og andre traumatiserede flygtninge, som har indlæringsvanskeligheder og derfor ikke kan bestå en danskprøve, kan ikke søge om dispensation for prøvekravet. Danmark modtager 500 kvoteflygtninge om året. Regeringens ønske er, at disse ikke er analfabeter og dermed har et "integrationspotentiale".

Muslimer er indtil nu blevet nægtet at bygge en moske og have deres egen gravplads.

De seneste år har flere menneskerettighedsorganisationer peget på, at Danmark overtræder internationalt vedtagne menneskerettighedskonventioner. Regeringen har hver gang pure afvist beskyldningerne.

Indvandrerfjendsk og anti-islamisk retorik

Den danske offentlighed har de seneste år været vidne til en verbal radikalisering over for indvandrere generelt og muslimer i særdeleshed. Det er som om en stram og rå lovgivning samtidig har legitimeret en forråelse af sprogbrugen.

Regeringen og Dansk Folkeparti har indledt en kultur- og værdikamp, som dels betyder et opgør med kommunismen/socialismen og hele det socialdemokratiske projekt, og dels et opgør med islam. For 10 år siden talte man om indvandrere, i dag er det muslimer og islam, som er i fokus.

Her følger et par eksempler på udtalelser fra politikere.

Folketingsmedlem for Dansk Folkeparti, Kristian Thulesen Dahl:

"Islam er den største trussel mod verdensfreden siden kommunismen faldt. Det er en direkte trussel mod Vesten, æder os op indefra og destabiliserer vores samfundsstruktur på ægte gøgeungemanér".

Europaparlamentsmedlem for Dansk Folkeparti, Mogens Camre:

"Muslimer er en voksende underklasse af mennesker, som aldrig vil blive integreret, men som dag for dag vil rive det danske samfund i stykker, fordi den islamiske kultur ødelægger ethvert samfund."

Den konservative kulturminister Brian Mikkelsen:

"Vi er også gået til kamp imod den multikulturelle ideologi, der siger, at alt er lige godt. Fordi hvis alt er lige godt, så er alt ligegyldigt. Og det vil vi ikke acceptere.

En middelalderlig muslimsk kultur bliver aldrig lige så gyldig herhjemme som den danske kultur, der nu engang er groet frem på det stykke gamle jord, der ligger mellem Skagen og Gedser og mellem Dueodde og Blåvandshuk.

Kultur- og værdikampen har nu raset i nogle år. Og jeg tror, vi kan konstare at første halvleg er ved at være vundet."

Betragtes første halvleg som et opgør med værdierne, er anden halvleg på sejrsikker vis blevet indledt med en nedgørelse af islam - i ytringsfrihedens navn. Nu skulle det sidste slag slås.

Her følger en oversigt over begivenhedernes gang. Begivenheder, som den danske regering i begyndelsen ikke ville forholde sig til og nu ikke ved, hvordan den skal forholde sig til.

Ekstremisterne på banen

Efter næsten 5 måneder, hvor Muhammed-sagen har været i den offentlige debat i Danmark, er den vokset til et globalt emne.

Taler vi om diskussionen i Danmark, har det aldrig været ytringsfriheden, som var dagsordenen, selv om det nu er argumentationen, men krænkelsen og knægtelsen af en hel befolkningsgruppe. Der bor ca. 200.000 muslimer i Danmark. De har boet her i årevis, og mange er danske statsborgere. I de seneste år har de oplevet en stigmatisering og diskrimination, som nu er eskaleret. De er blevet nægtet politisk indflydelse og inklusion i samfundet. Deres protester efter offentliggørelsen af Muhammed-tegningerne er blevet ignoreret. Det er i denne kontekst at vreden mod tegningerne skal ses. Vreden er lige så meget politisk som religiøst funderet. Langt størstedelen af muslimerne er ikke-moské-gængere. Det er der kun ca. 15.000 der er. Af dem igen er en brøkdel fundamentalistiske islamister. Det er denne lille brøkdel, der udnytter sagen i politisk fundamentalistisk retning. Resten af muslimerne i Danmark ønsker ingen konfrontation, men at sagen bilægges.

Ved siden af de fundamentalistiske islamister dukker så de højre-ekstremistiske grupper op og fisker i rørt vand. Det er grupper som Dansk Front, Stop Islamiseringen af Danmark og Frit Danmark, der opruster med anti-islamiske demonstrationer og udfald på deres hjemmesider. Den revisionistiske forening Dansk Selskab for Fri Historisk Forskning udnytter diskussionen om ytringsfriheden til at offentliggøre stærkt antisemitiske tegninger på deres hjemmeside.

DNSB deltager i demonstrationerne og bruger også deres hjemmeside til at agitere.

Dansk Folkeparti fortsætter deres værdikamp i parlamentet og i den offentlige debat på trods af at statsministeren - presset af de internationale begivenheder - har manet til besindighed. Folketingsmedlemmet Louise Frevert deltog i en SMS-kampagne, som opfordrede til boykot af muslimskejede forretninger.

Det, vi kan konstatere er, at den ekstreme højrefløj bruger sagen om Muhammed-tegningerne til at synliggøre og agitere for deres indvandrerfjendske og anti-islamiske tanker. Tingene bliver vendt på hovedet. Med billeder fra udlandet, hvor danske institutioner bliver angrebet, det danske flag brændt af og danskere trues, er det blevet til en forsvarskamp for Danmark, som mange danskere har taget til sig. De sidste meningsmålinger viser da også, at Dansk Folkeparti får flere tilhængere.

Den vrede mod Danmark, Europa og Vesten i det hele taget, som vi ser i mange muslimske lande, har sit udspring i Muhammed-tegningerne, men må i lige så høj grad tolkes som dels politiske yderfløjes magtdemonstrationer dels reaktionære regimers udnyttelse af situationen til egen politisk vinding.

I Afghanistan har især Taleban brugt demonstrationerne mod Danmark som mobiliseringsgrundlag. I Syrien, som er præget af konflikter både indadtil og i forhold til Libanon, og hvor intet sker spontant, er det regimet, der har tilladt demonstrationerne. Det er også regimet, som har et medansvar for angrebet på den danske ambassade i Damaskus. Syrien har ligeledes haft en finger med i spillet i demonstrationerne i Beirut og Teheran. I Saudi-Arabien ville en boykot af danske varer ikke kunne gennemføres uden regenternes tilladelse. I Iran ser vi, hvorledes den reaktionære præsident bruger Muhammed-tegningerne til at at syrke sin position i konflikten med Vesten om atomprogrammet.

Det, vi ser såvel i Danmark som i udlandet, er, at det er de politiske og religiøse yderfløje og de reaktionære regimer, der slår mønt af profetkrisen.

Kronologi:

2005

30. september

Jyllands-Posten offentliggør på forsiden 12 tegninger af profeten Muhammed under overskriften "Muhammeds ansiger".

12. oktober

11 ambassadører fra muslimske lande beder om et møde med statsminister Fogh Rasmussen. De ønsker, at han tager afstand fra tegningerne. Fogh Rasmussen afviser at mødes med dem.

Den egyptiske ambassadør i København, som er vred over Fogh Rasmussens arrogance, og det egyptiske udenrigsministerium begynder et intensivt lobby-arbejde, som får stor betydning for udviklingen af sagen.

14. oktober

Mere end 3.000 muslimer demonstrerer mod tegningerne i København.

19. oktober

Fogh Rasmussen nægter at tage del i debatten, idet han henviser til ytringsfriheden.

28. oktober

11 muslimske organisationer politianmelder Jyllands Posten for overtrædelse af blasfemi- og racismeparagraffen.

7. december

57 lande i den muslimske verdensorganisation OIC klager over tegningerne, hvorefter FN's højkommissariat for menneskerettigheder går ind i sagen.

29. december

Efter at en delegation fra Islamisk Trossamfund har holdt møder med religiøse ledere i forskellige lande i Mellemøsten kritiserer lederen af den Arabiske Liga den danske regering for håndteringen af situationen.

2006

9. januar

Dansk Folkeparti kalder delegationen fra Islamisk Trossamfund for landsforrædere, idet de mener, at de har misinformeret om situationen i Danmark.

28. januar

Boykotten af danske varer i Mellemøsten breder sig. Dansk Industri blander sig i debatten.

30. januar

Jyllands Posten undskylder, og Fogh Rasmussen tager afstand fra tegningerne.

31. januar

Der begynder en bølge af muslimske demonstrationer og angreb på danske og andre europæiske institutioner.

3. februar

Fogh Rasmussen inviterer alle udenlandske diplomater til møde for at informere om regeringens holdning.

Dansk Folkeparti arbejder på at udvise imamer, som bor i Danmark.

4. februar

Den højreekstremistiske gruppe Dansk Front arrangerer en anti-islamisk demonstration i Hillerød. 30-50 personer deltager heriblandt Jonni Hansen og et par flere fra DNSB.

11. februar

Folketingsmedlemmet Naser Khader fra De Radikale stifter foreningen Demokratiske Muslimer. Foreningens formål er at skabe dialog. På kort tid har foreningen fået mere end 700 muslimske medlemmer og støttes af stærke kræfter indenfor erhvervslivet. 12. februar

Foreningerne Stop Islamiseringen af Danmark og Frit Danmark arrangerer demonstration i Odense med 25 deltagere.