Det anti-muslimske univers | Udhængsskabet | Symboler
» Aktuelt  
» Om Demos
» Nyhedsbrev 
» Kvinder 
» Butikken 
» Artikler 
» Kontakt os
» Links 
» Forsiden 
Demos
Postboks 1110
1009 K
Tlf. 35 35 12 12

demos@demos.dk
 

DANSK FRONTS OPLØSNING

Ved sin oplsning bestod fronten på papiret af ni afdelinger, samt Dansk Front Kvinder. Men i virkeligheden var de fleste afdelinger ganske små, og de lidt større var splittede eller opløste.Nordsjællandsafdeligen forsvandt med Julius Børgesen, Københavnsafdelingen måtte smide sin formand ud, Vestsjællands afdelingen havde sine problemer og to ledende medlemmer af Fyns afdelingen meldte sig ud i august 2006 fordi fronten var blevet for pæn. Århus-afdelingen som ubetinget var Dansk Fronts oprindelige og stærkeste afdelig har længe haft en indbygget splittelse mellem de voldsberedte aktivister og den stærke, parlamentarisk søgende gruppe af nationalistiske liberale personer. Det er formentlig den modsætning der sluttelig har medført opløsingen. De mange voldelige episoder som personer fra Dansk Front har været involveret i gav et dårligt image. Og det hjalp ikke at en del af dem flirtede ganske åbenlyst med nazismen.

Aktiviter

Marts 2006. Tolv unge med tilknyting til White Pride blev anholdt af politiet i Randers for gadevold I Hadsten

Marts 2006. En 24-årig kvinde med tilknytning til Dansk Front idømt otte måneders fængsel for bombetrussel.

April 2006. Tre store ruder i Demos-butikken smadres og maling kastes ind på inventaret.

April 2006. Politiets Efterretnigstjeneste advarer mod en øgede højreekstremistiske aktivitet som følge af Muhammedkrisen.

Maj 2006 arresteres Dansk Fronts talsmand Julius Børgesen. Senere idømmes han otte måneders fængsel for anonymt at have truet indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, og for ulovlig våbenbesiddelse. Han ekskluderes af Dansk Front i oktober 2006 og starter en ny organisation FDN, Frie Danske Nationalister.


Foto: ”Anti-Jihad”, et nydannet sammenrend af FDN, Frie Danske Nationalister (Julius Børgesen), SIAD, Stop Islamiseringen af Danmark (Anders Gravers), Frit Danmak (Michael Ellegaard) og et par mindre grupper, demonstrerede den 12. maj i Ålborg. Det skønnes at deltagertallet var omkring 40. Nydannelsen og dets grupper var med til at udkonkurrere Dansk Front.
På billedet ses Juliuis Børgesen tale mens Anders Gravers holder magafonen.

Juni 2006. Café Oscar angrebet med flasker og mursten.

Juli 2006. Syv unge fra Dansk Front anholdes for at være med til at smadre vinduer i Ungdommens Hus i Friedericia. De angeb også to socialarbejdere..

August 2006. Et Dansk Front medlem overfalder i Holte en indvandrer og får senere tre måneders fængsel herfor.

November 2006. En gruppe AGF fans på hjemrejse overfalder tre indvandrere i Sorø. Nogle af dem er White Pride-folk.

Januar 2007. Under VU-demonstrationen mod Ungdomshuset ved Christiansborg var en af Julius Børgesens drenge så uheldig at blive sigtet for vold mod en tilskuer.

Marts 2007. Tre Dansk Front-medlemmer og en tysk sympatisør anholdes på Sjælland for ulovlig våbenbesiddelse.

Marts 2007. Den store rude i Café Oscar i Århus smadres igen.

April 2007. En gruppe af de yngre Dansk Front-folk angriber en bryllupsfest i et beboerhus i Århus.

De sidste par år har mange af de ældre Århus-medlemmer trukket sig lidt tilbage fra Fronten og Stadion, og det er til dels en ny generation af voldsberedte folk der tegnede Dansk Front i Århus. Mange af ”De gamle” har en fortid i de lokale afdelinger af Dansk Folkeparti og Dansk Folkepartis Ungdom. Mange er ekskluderede i tre omgange, i 1999, 2003 og 2005, andre var pressede til at melde sig ud.
Ved siden af deres Dansk Front-aktiviteter har de længe haft et netværk med tyngdepunkt i Århus, der skulle påvirke moderpartiet i mere radikal retning. Gruppen, der tæller op mod hundrede personer i hele landet, ønsker en total hjemsendelse af alle tredje verdens flygtninge og indvandrere, også af folk der er født i Danmark og har dansk statsborgerskab. Det var dem som stod bag ”Århus Mod Moskéen” ved kommunalvalget i 2005. Og de agter tilsyneladende at starte et nyt parti inden længe, der skall lægge pres på Dansk Folkeparti. Navnet ”Unge Demokrater” har været nævnt i den forbindelse. Netværket har stadig stor indflydelse i den lokale afdeling af Dansk Folkeparti hvilket striden mellem byrådsmedlemmet Niels Brammer på den ene side og et flertal i bestyrelsen og på sidste generalforsamling i april i år vidner om. Brammer beklager sig over at medlemmer deltager i den stående, yderligtgående hetz, mod muslimer og ikke interesserer sig for kommunalpolitik.

Per Dalgaard, valgt til folketingskandidat for Dansk Folkeparti i Århus Vest-kreds i april 2007. Hvis partiet ikke går tilbage vil han sidde i det kommende Folketing, som han er tidligere medlem af. Han hører til den rabiate anti-islam front i Dansk Folkepartis lokale Århus-kreds. Han vandt posten på generalforsamlingen over for den omdiskuterede Morten Messerschmidt. Vi bringer følgende et par citater af Per Dalgaard:

”Islam er den største trussel mod Verdensfreden siden kommunismens fald.”

Politiken 2002

”Denne religion [dvs islam] er ren galskab og undertrykkelse.”

Hjemmesiden for Dansk Folkeparti, Århus

”Den grove kriminalitet skyldes indvandrere og typisk muslimer.”

Morgenavisen Jyllands-Posten, 2005

(Muslimer) ”griber til våben, når de løber tør for argumenter.”

Generalforsamlingen april 2007

Kommunalvalget gav kun ca. 2.000 sremmer til listen hvilket var en brøkdel af hvad gruppen drømte om. En af årsagerne til det dårlige valgresultat var formetlig at den lokale presse kunne påvise at Århus Mod Moskéen delvis bestod af - og havde tætte forbindelser - til ekstremister i Dansk Front og White Pride. Derfor skulle paraplyen Dansk Front med sin brogede medlemsskare opløses så det ny parti blev frigjort fra belastende forbindelser.

Det der bliver opløst er den centrale organisering. Pressemeddelelsen opfordrer kammeratskabsgrupperne til at fortsætte lokalt. Og frontens debatforum skal fortsætte under andet navn og med en ny administrator-gruppe. Så facit må være, at vi er tilbage til 2002, hvor Dansk Front startede som en nyhedsportal, der skulle samle lokale ”patriotiske” grupper. Men vel at mærke uden den store, stærke og velskolede gruppe af nationalistiske liberale, der har valgt at gå deres egen vej.

Opløsningen af Dansk Front vil umiddelbart øge svækkelsen af de højre-ekstremistiske kræfter, og det er tvivlsomt om en ny partidannelse vil kunne påvirke Dansk Folkeparti og dets dobbelte strategi i nævneværdig grad.